mandag den 31. januar 2011

I feel it in my bones ...


Hård, udmattende weekend. Var ude i lørdags, også i dén grad, helt til klokken 8, og så op og arbejde fra 15-21. En sørgelig ting skete søndag, men det er slet ikke helt sunket ind endnu. De planlægte indlæg må lige vente - de ligger bare og venter på jer sweethearts, men der er sgu ikke meget tid at gøre godt med i øjeblikket. Her får i lige en gammel favorit, jeg bare aldrig bliver træt af ...

søndag den 30. januar 2011

Fuuck...

Mine patter er nu officielt 20 cm. længere efter dén finale! Et ord: ÆV!
Og et mere: GODNAT!

lørdag den 29. januar 2011

Saturday night...

Uha, denne dag har jeg set frem til i laaang tid. Tøsefest med 13 dejlige damer fra den lille café, bliver helt tosset. Regner med at vi ender i byen, skal jo lige ind og se hvad det der Antons Bierbar er for noget :) Hæhæ, bare et lille kig, skal jo arbejde imorgen fra kl. 15. Work sucks sometimes. Lige et lille kort indlæg fra mig - imorgen bliver nok heller ikke det vilde pga. arbejde og håndboldfinale, men skal nok lige få postet lidt billeder fra weekenden :) Vi blogges, chicks ...

fredag den 28. januar 2011

Shitday, shitday, shitday, shitday, friday, saturday, sunday...


Okay, tror ligesom i har fået pointen ud fra overskriften: Jeg lever og ånder for weekend, og gør alt hvad jeg kan for at gøre hver dag til en fest. Jobbet er ret 9-5, men som pædagogmedhjælper i en børnehave er timerne fantastiske - jeg elsker mit job. Weekendvagterne på en café er udmærkede, og "outside the box", med verdens bedste kollegaer.
Denne weekend har jeg godt nok to vagter, fredag og søndag, men tiden imellem er godt pakket. Når jeg har fri iaften kl. 22 står den på kvalitetstid med min søde kæreste, som er blevet nedprioriteret lidt i ugens løb, hvor vi skal ses med nogen af vores bedste venner, afbildet ovenfor, heriblandt Mer-Mer, Georgie-boy, McDreamy, Burke, Izzie, Cristina osv. Troede ellers aldrig jeg skulle finde en kæreste med samme tv-smag som mig, og følgende udspillede sig da også, da jeg tvang ham til at se bare ét afsnit:

Josefine: Jeg lover dig, bare ét afsnit, så er du on the hook!
Kæreste: Neeej, jeg ved allerede bare ved at se på forsiden jeg ikke kan li' den!
Josefine: Ét afsnit!
Kæreste: ...

Efter ½ times tavshed og ansigterne helt oppe i fjernsynet kommer det så:

Kæreste: Det er jo verdens bedste serie!!!

Hæhæ, what to say... Har nu fået strenge ordrer på ikke at "smugse" uden ham... Sweet.

God fredag aften til jer, ladies!

torsdag den 27. januar 2011

Summervision...

Jeg længes efter sommer, lyse nætter, kolde drinks, grill og lange aftner med de bedre halvdele ... Fangede lige de 4 nøgne hvide mænd, på stranden hvor jeg bor. Den skarpe læser kan nu placere mig geografisk... ;) Hæhæ

For de næste par dage har jeg et par smagsprøver på indlæg til jer, for nærmere at definere hvordan bloggen skal være i fremtiden. Vi blogges ved, jeg vil ud!

onsdag den 26. januar 2011

A woman's perfume tells more about her than her handwriting... - Christian Dior

Efter at have blogget i, ja, ikke særlig længe, har jeg da allerede fået pres over mit f**king ringe kamera – det må altså være punkt på den laaange craving-list. Hvorfor ligner mine billeder ikke de lææækre reklamebilleder? Well, muligvis pga. prisen, i guess.
En heeelt anden craving for mig, som også er særdeles hårdt for pengepungen er parfumer. Jeg E L S K E R at dufte godt, og der findes da ikke nogen nemmere point på velvære-kontoen. Jeg prøver at begrænse mig til 5 af gangen, men når alle de 5 er musthaves, hvornår må man så afprøve nye?



Idylle by Guerlain: Nok den mindst mainstream af alle mine parfumer. Duftede den for første gang i lufthavnen i Palma, hvor jeg sjovt nok ikke var så vild med duften. Siden da, hjemsøgte den mig bare overalt, og da min kærestes forældre så skulle en lille tur til Mallorca, var jeg så heldig at de gaflede det sidste eksemplar til mig. Idylle blev skab af Thierry Wasser for Guerlain som en hyldest til livet og kærligheden i form af en regn af blomster, og har aldrig oplevet en parfume der bare var mere mig.
Miss Dior Cherie by Dior: Min allerførste “mærkeparfume”, som jeg har fået komplimenter for, fra det modsatte køn, som bier om en honningkrukke. Duften er så simpel og ligetil, så sindsygt piget, og bare så brugbar til alt. Jeg drømmer mig væk til varmere himmelstrøg, drinks og selve det parisiske univers omkring duften: Sommerkærlighed, lyserød og sæbebobler.
Flowerbomb by Victor&Rolf: Var i laaang kun en drøm for mig, pga. den lettere (hrmmm…) pebrede placering på prisskalaen, men da jeg endelig greb i lommerne, var den som ventet aaalle pengene værd – en fantastisk parfume, med samme sødme som Dior’s, bare langt mindre piget og nemmere at genkende. Når den først er tørret på huden, holder duften laaang tid, på den sofistikerede måde.
The Beat by Burberry: Den friskeste parfume jeg ejer. Den jeg benytter langt de fleste gange til hverdag, fordi den er så sød og frisk i duften. Holder ligesom Flowerbomb utroligt længe på huden, og er imødekommende i duften ligesom Miss Dior. Jeg duftede den på en veninde, og var ikke i tvivl – den måtte jeg eje. Netop som en hverdagsparfume, der ikke er for stærk og påtrængende.
Daisy by Marc Jacobs: Kronen på værket. Den duft er simpelthen fabelagtig, så sød, mild, fabelagtig og lige til at genkende. Jeg er, som ovenstående 4 parfumer nok indikerer (hæhæ), en sucker for blomsteragtige noter, og hvad er en samling som ovenstående uden dronningen af blomsternoter, nemlig frk. Daisy fra Marc Jacobs. Flakonen er et kunstværk i sig selv, og duften perfekt og forførende.


- Hvad er din yndlingsparfume?

tirsdag den 25. januar 2011

2010

Der er ikke noget som et nyt år, der kan få én til at filosofere og tage ved lære af dét år, der er gået. Især januar måned har været præget af begivenhederne i 2010, på godt og på ondt. Året har lært mig en masse om mig selv, om mit liv, og om, at andre mennesker ikke altid er, som du troede de var.

Den tragiske død, af min kammerat, 28. februar, satte for alvor spor i vores hjerter. I en alder af 21 var det alt, alt for tidligt, og med hans fantastiske mod på livet, og milde og udadvendte sind var det uforståeligt og uretfærdigt for os alle. Det satte tanker igang om, at livet skal nydes - og du har kun et enkelt, spinkelt liv, så det er med at sætte pris på det. Samtidig fik det mig til at indse, at livet er for kort til unødvendige stridigheder, og på den konto blev der igen knyttet tætte bånd, til to personer jeg engang havde meget tæt på mit hjerte.
Da jeg i september kørte galt, var det nogen af de samme tanker der fór igennem mit hoved. Da jeg efter ulykken så billeder fra ulykkestedet, samt af min totalt sammenkrøllede bil bagefter, blev jeg overbevist om, at én eller anden, et sted havde holdt hånden over mig. I den sammenhæng fandt jeg også ud af, hvem der i virkeligheden er værd at bruge tid på..
Juni og juli blev for mit vedkommende nogle af de bedste måneder i 2010. En masse sommertid brugt med dem, jeg holder allermest af, samt i særdeleshed én speciel. Jeg har fundet kærlighed, med alt hvad ordet indebærer, i medgang og modgang, og den 25. juni blev han min. Det var ham jeg ville have, det var ham jeg kæmpede for, og med tiden har jeg indset, hvor fantastisk en kæreste jeg har fundet mig. Han har bevist så meget for mig, og givet mig troen tilbage på, at alle fortjener at elske og blive elsket ubetinget.
2010 blev året hvor jeg efter laaang tids venten endelig blev moster, til en sund og rask lille dreng. Fødslen var langvarig og hård, og jeg var ved at miste min søster, men dygtige læger og omstændighederne gjorde hende rask igen, og jeg nyder nu titlen som "moster". Det største i hele verden, får mig til at glæde mig til, at det engang bliver mig. Samtidig blev det afsløret, at de min søster og hendes kæreste skal giftes, hvilket også bare forstærker troen på ægte kærlighed.
I løbet af året fik jeg også langsomt øjnene op for jura, som min fremtidige uddannelse og beskæftigelse. Jeg er sikker - det er dét jeg vil, og på den ene eller den anden måde skal jeg nok komme til det. At jeg ikke kom ind i sommeren 2010, var som en kæmpe stopklods for mig - har altid været vant til at kunne lave lige det, jeg gerne vil, om det kommer til job, uddannelse, osv, men det var vigtigt for mig, at få den opkvikker - jeg har brugt året på supplering, og krydser nu fingre endnu en gang.
Dét at blive 20 var ligeledes et stort skridt for mig - nu ER jeg bare voksen, og der er ingen vej tilbage. Der er en masse ting at tage stilling til, men én ting er sikker: Jeg vil aldrig tage livet for givet, men derimod leve, som om hver dag var min sidste!

lørdag den 15. januar 2011

Sunny, sunny day

Mig, hr. Kæreste, mandag kl. 8. - Ikke dårligt, hva'?

fredag den 14. januar 2011

Hvis kvinder styrede verden...

Hehe, faldt lige over denne artikel, og tænkte jeg ville dele den med jer...

Hvis kvinder styrede verden...

....var sms'er mindst tre linjer lange

....kunne mænd blive gravide
....ville midtvejskrisen bytte roller

....ville der kun være tøseserier i tv

....ville shopping blive betragtet som motion

....ville PMS være et legitimt forsvar i retten

....ville læger med kolde hænder give gynækologer underlivs- eller prostataundersøgelser

....ville der ikke findes krige

....ville alt smage af chokolade

....ville toiletsædet være en del af kummen

....ville parkeringsbåse være dobbelt så store

....ville det være mænd, der gik med lipgloss

....ville der være en tv-serie, der hed De Unge Fædre
....sluttede sex først, når kvinden var kommet

Klik selv din vej forbi og se de uddybende forklaringer - udmærket overspringshandling i form af humoristisk journalistik som man bare SÅ meget kan relatere sig til!