2010

Der er ikke noget som et nyt år, der kan få én til at filosofere og tage ved lære af dét år, der er gået. Især januar måned har været præget af begivenhederne i 2010, på godt og på ondt. Året har lært mig en masse om mig selv, om mit liv, og om, at andre mennesker ikke altid er, som du troede de var.

Den tragiske død, af min kammerat, 28. februar, satte for alvor spor i vores hjerter. I en alder af 21 var det alt, alt for tidligt, og med hans fantastiske mod på livet, og milde og udadvendte sind var det uforståeligt og uretfærdigt for os alle. Det satte tanker igang om, at livet skal nydes - og du har kun et enkelt, spinkelt liv, så det er med at sætte pris på det. Samtidig fik det mig til at indse, at livet er for kort til unødvendige stridigheder, og på den konto blev der igen knyttet tætte bånd, til to personer jeg engang havde meget tæt på mit hjerte.
Da jeg i september kørte galt, var det nogen af de samme tanker der fór igennem mit hoved. Da jeg efter ulykken så billeder fra ulykkestedet, samt af min totalt sammenkrøllede bil bagefter, blev jeg overbevist om, at én eller anden, et sted havde holdt hånden over mig. I den sammenhæng fandt jeg også ud af, hvem der i virkeligheden er værd at bruge tid på..
Juni og juli blev for mit vedkommende nogle af de bedste måneder i 2010. En masse sommertid brugt med dem, jeg holder allermest af, samt i særdeleshed én speciel. Jeg har fundet kærlighed, med alt hvad ordet indebærer, i medgang og modgang, og den 25. juni blev han min. Det var ham jeg ville have, det var ham jeg kæmpede for, og med tiden har jeg indset, hvor fantastisk en kæreste jeg har fundet mig. Han har bevist så meget for mig, og givet mig troen tilbage på, at alle fortjener at elske og blive elsket ubetinget.
2010 blev året hvor jeg efter laaang tids venten endelig blev moster, til en sund og rask lille dreng. Fødslen var langvarig og hård, og jeg var ved at miste min søster, men dygtige læger og omstændighederne gjorde hende rask igen, og jeg nyder nu titlen som "moster". Det største i hele verden, får mig til at glæde mig til, at det engang bliver mig. Samtidig blev det afsløret, at de min søster og hendes kæreste skal giftes, hvilket også bare forstærker troen på ægte kærlighed.
I løbet af året fik jeg også langsomt øjnene op for jura, som min fremtidige uddannelse og beskæftigelse. Jeg er sikker - det er dét jeg vil, og på den ene eller den anden måde skal jeg nok komme til det. At jeg ikke kom ind i sommeren 2010, var som en kæmpe stopklods for mig - har altid været vant til at kunne lave lige det, jeg gerne vil, om det kommer til job, uddannelse, osv, men det var vigtigt for mig, at få den opkvikker - jeg har brugt året på supplering, og krydser nu fingre endnu en gang.
Dét at blive 20 var ligeledes et stort skridt for mig - nu ER jeg bare voksen, og der er ingen vej tilbage. Der er en masse ting at tage stilling til, men én ting er sikker: Jeg vil aldrig tage livet for givet, men derimod leve, som om hver dag var min sidste!