Forår

Okay, det har været nogle hektiske dage, lige siden i søndags, hvor jeg fik at vide en af mine gode venner tragisk afgik ved døden på en skiferie, hvor han var med nogle af mine andre gode venner. Det var så hjerteskærende, at så god og vellidt en dreng skulle dø, så alt alt for tidligt, og det har sat mine tanker om så meget andet i stå - bl.a. er bloggen her blevet skubbet lidt i baggrunden, og det beklager jeg, men der har været så mange andre ting at tage hånd om - nære venner der er knuste over denne ulykke, der har haft brug for en skulder at græde ud ved, tanker der har pisket rundt i mit hoved, søvnløse nætter, tårevædede timer og dage, og en bekræftelse i, hvor fantastiske venner jeg er omgivet af.
Det er først i dag, jeg rent faktisk har opdaget solen har skinnet udenfor de sidste par dage - foråret er på vej, og livet går videre, skal gå videre på en eller anden måde. I en mørk og hård tid som vi, venner, bekendte og familie af afdøde går i møde er det vigtigt ikke at glemme hinanden, for kun ved at bruge og hjælpe hinanden kan vi komme videre. De varme minder og hyggelige stunder vil for evigt blive gemt i hjertet og i sjælen, og det er dét, der er vigtigt i en situation så forfærdelig og uretfærdig som denne. Venner har man kun, så længe man selv vælger det, men i svære situationer hvor overskud og humør er i bund, må vi hjælpe hinanden ved at hænge på og skiftes til at give og tage.
Et helt igennem strålende humør, en glad og vellidt dreng, en fantastisk ven og en hengiven og loyal kammerat er taget fra os, og kun ved at hjælpe hinanden til at bevare minderne kan vi komme videre med en viden om, at han altid vil leve videre et sted i hjertet på os alle. Livet er kort, så tilgiv mens tiden stadig er der, elsk mens har muligheden for den, og lad aldrig nogen eller noget begrænse dig. Livet kan slutte hvert øjeblik, og venskab er vigtigere end fjendtligheder. Hvil i fred min ven, du vil aldrig blive glemt, men altid savnet.